Svar: Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”De troende med den mest fuldkomne tro er dem, der udviser den bedste moral.” [At-Tirmidhī og Aḥmad].

Svar: a) Fordi det fører til at opnå Allāhs, den ophøjede, kærlighed.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Den mest elskede af Allahs tjenere hos Allah, den Ophøjede, er," sagde han, "den, der har den bedste karakter." [Al-Ḥākim og Aṭ-Ṭabarānī].
Og en vej til at opnå skabningernes kærlighed.
Og den vil være det tungeste i vægtskålen.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Det tungeste i vægtskålen på dommedagen vil være god moral.” [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].
4) Og belønningen fordobles gennem god moral.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Den troende opnår med sin gode moral de samme belønninger som en, der beder om natten og faster om dagen.” [Musnad Aḥmad].
Og et tegn på fuldkommen tro.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”De mest fuldkomne i tro blandt de troende er dem, der har den bedste moral.” [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

1. Fra Koranen: Allāh, den ophøjede, siger: ”Sandelig, denne Koran retleder til den vej, der er mest ret.” [Sūrah Al-Isrā’:17:9].
2. Fra Aḥādīth: Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Jeg er kun sendt for at fuldkommengøre den gode moral." [Musnad Aḥmad].

Svar: Iḥsān er at være konstant bevidst om Allāhs, den ophøjede, nærvær og at vise godhed og velvilje over for Hans skabninger.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Allāh har påbudt Iḥsān (godhed) i alt.” [Ṣaḥīḥ Muslim]
Eksempler på Iḥsān:
1. Iḥsān i tilbedelsen af Allāh, den ophøjede, ved at udføre handlingerne oprigtigt og med opmærksomhed.
2. Iḥsān (godhed) mod forældrene, både i ord og handling.
3. Iḥsān (godhed) mod slægtninge og familiemedlemmer.
4. Iḥsān (godhed) mod naboer.
5. Iḥsān (godhed) mod forældreløse og de fattige.
6. Iḥsān (godhed) mod dem, der gør os uret.
7. Iḥsān (godhed) i diskussioner og debatter.
8. Iḥsān (godhed) i taler og ord.
9. Iḥsān (godhed) mod dyr.

Svar: Modsætningen til Iḥsān (godhed) er I’sā’ah (dårlig opførsel).
a. Det indebærer at tilbede Allāh, den ophøjede, uden oprigtighed eller ægte hengivenhed.
b. At være ulydig mod forældrene.
c. At bryde båndene med slægtninge.
d. Dårlig behandling af naboer.
e. At undlade at udvise godhed mod de fattige og trængende, samt at sige dårlige ord eller udføre skadelige handlinger.

Svar:
1. At vise troskab i at værne om Allahs rettigheder.
Dens former: Pålidelighed i at opfylde de religiøse pligter såsom Ṣalāh (bøn), Zakāt (obligatorisk almisse), Ṣawm (faste) , Ḥadjdj (pilgrimsrejse) og andre forpligtelser, som Allāh, den ophøjede, har pålagt os.
2. At vise troskab i at værne om skabningernes rettigheder:
a. At beskytte folks ære og omdømme.
b. At beskytte deres ejendom og midler.
c. At beskytte deres liv.
d. At beskytte deres hemmeligheder og alt, hvad folk har betroet dig.
Allāh, den ophøjede, siger i forbindelse med de succesfuldes egenskaber: “Og [succes opnås af] dem, der [ærligt] passer på deres forvaring og pagt.” [Sūrah Al-Mu’minūn:23:8].

Svar: Det modsatte af Amānah er forræderi/troløshed, som består i at tilsidesætte både Allahs og menneskers rettigheder.
Allāh, den ophøjede, siger: "O, I, som tror, begå ikke forræderi mod Allāh og Sendebuddet, og I derved begår forræderi mod det, I er blevet betroet, og I ved det." [Sūrah al-Anfāl:8:27]
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Der er tre tegn på en hykler” — blandt dem nævnte han — ”når han bliver betroet, så svigter han.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Det er at formidle en oplysning, der stemmer overens med virkeligheden og beskriver sagen, som den faktisk forholder sig.
Eksempler på dette omfatter:
a. Sandfærdighed i tale over for andre mennesker.
b. Sandfærdighed i løfter og forpligtelser.
c. Sandfærdighed i alle udtalelser og handlinger.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Sandheden fører til dyd (al-Birr), og dyd fører til paradiset. Et menneske bliver ved med at tale sandt og stræbe efter sandfærdighed, indtil han anerkendes som Ṣiddīq (en sandfærdig person)." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Det er løgn (الكذب), hvilket er det modsatte af virkeligheden. Herunder indgår: lyve over for mennesker, bryde løfter, samt falske vidnesbyrd.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Løgn fører til syndighed (Fudjūr), og syndighed fører til helvede (Nār), og en mand bliver ved med at lyve, indtil han bliver registreret hos Allāh som en løgner (kadhdhāb)." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]
Og Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Der er tre tegn på en hykler" — blandt dem nævnte han — "når han taler, lyver han, og når han lover noget, bryder han løftet." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: a. Tålmodighed i at adlyde Allah.
b. Tålmodighed ved at afholde sig fra at begå synd.
c. Tålmodighed over for smertefulde skæbnefænomener (al-Qadar), samt taknemmelighed over for Allāh, den ophøjede, under alle omstændigheder.
Allāh, den ophøjede, siger: "Og Allāh elsker de tålmodige." [Sūrah Āl-‘Imrān:3:146]
Og Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Det er forunderligt med en troendes sag, for der er godt for ham i enhver situation – og dette gælder kun for den troende. Hvis han oplever fremgang, udviser han taknemmelighed [overfor Allāh], og det er til hans fordel. Hvis han rammes af modgang, forholder han sig tålmodig, og også det er til hans fordel.” [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Det er mangel på tålmodighed i lydighed, mangel på tålmodighed i at afholde sig fra synd og utilfredshed med skæbnen i ord eller handling.
Nogle eksempler på dette er:
a. At ønske sig døden.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Ingen af jer bør ønske sig døden på grund af en ulykke, der har ramt ham. Men hvis han absolut må gøre det, så lad ham sige: 'O Allāh, hold mig i live, så længe livet er godt for mig, og lad mig dø, når døden er bedre for mig.'" [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]
b. At slå sig selv i ansigtet.
c. At rive sit tøj i stykker.
d. At sprede håret.
e. At bede om ødelæggelse over sig selv.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Han er ikke en af os, den der slår sig selv på kinderne, flår sin klædning i stykker og kalder med uvidenhedens (jāhiliyyahs) kald." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Sandelig, en stor belønning følger med en stor prøvelse. Og sandelig, hvis Allāh elsker et folk, prøver Han dem. Så den, der er tilfreds, ham tilkommer tilfredshed, og den, der er utilfreds, ham tilkommer utilfredshed." [Djām‘i At-Tirmidhī og Sunan Ibn Mādjah]

Svar: Det indebærer, at mennesker samarbejder med hinanden om sandhed og godhed.
Eksempler på samarbejde:
a. At samarbejde om at tilbagegive rettigheder til deres retmæssige ejere.
b. At samarbejde om at standse den uretfærdige.
c. At samarbejde om at opfylde folks og de fattiges behov.
d. At samarbejde om alt, hvad der er godt og gavnligt.
e. At afstå fra samarbejde om synd, skade og fjendtlighed.
Allāh, den ophøjede, siger: “Og samarbejd i fromhed og gudfrygtighed, men samarbejd ikke i synd og fjendskab. Og frygt Allāh. Sandelig, Allāh er streng i [sin] straf.” [Sūrah Al-Mā’idah:5:2]
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Den troende i forhold til en anden troende er som murværk – den ene del styrker den anden.” [Ṣaḥīḥ al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]
Og Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: “En muslim er en bror til en muslim. Han undertrykker ham ikke og overlader ham ikke (til fjenden eller i nød). Den, der hjælper sin bror i hans behov, vil Allah hjælpe i hans behov. Og den, der fjerner en bekymring fra en muslim, vil Allah fjerne en af hans bekymringer på dommedag. Og den, der skjuler (en fejl hos) en muslim, vil Allah skjule ham på dommedag.” [Ṣaḥīḥ al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar:
1. Ḥayā’ over for Allāh, den ophøjede: Dette indebærer, at man undlader at begå synder mod Allāh, den ophøjede.
2. Ḥayā’ over for mennesker: Dette omfatter blandt andet at afholde sig fra grov eller skamløs tale samt at dække sin ‘awrah (de intime kropsdele, som skal være tildækket i overensstemmelse med islamisk etik).
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Al-Īmān består af over halvfjerds – eller over tres – grene. Den fornemste af dem er at sige: Lā ilāha illā Allāh (Der er ingen gud værdig at tilbede undtagen Allāh), og den laveste er at fjerne en forhindring fra vejen. Og ḥayā’ er en gren af Īmān." [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar:
a. At vise barmhjertighed mod de ældre og vise dem respekt og ære.
b. At vise barmhjertighed mod de unge og børn. Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Den, der ikke ærer vores ældre og ikke har barmhjertighed med vores unge, er ikke én af os." [Musnad Aḥmad]
c. At vise barmhjertighed over for de fattige, nødlidende og trængende.
d. At vise barmhjertighed mod dyr – ved at give dem føde og undlade at skade dem.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "De troende er i deres indbyrdes barmhjertighed, kærlighed og medfølelse som én enkelt krop: Hvis én del lider, reagerer hele kroppen med søvnløshed og feber." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde også: "De barmhjertige vil blive vist barmhjertighed af ar-Raḥmān (Den Mest Nådige). Vis barmhjertighed over for dem på jorden, så vil Han, der er i himlen, vise jer barmhjertighed." [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

Svar:
a. Kærlighed til Allāh, den ophøjede.
Allah, den ophøjede siger: "Og de, der tror, elsker Allāh mest af alt." [Sūrah al-Baqarah:2:165]
b. Kærlighed til Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Ved Ham, i hvis hånd min sjæl er – ingen af jer har [fuldkommen] tro, før jeg er ham mere kær end hans far, hans barn ." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]
c. At elske de troende og oprigtigt ønske dem det samme gode, som man ønsker for sig selv.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Ingen af jer tror [fuldt og helt], før han ønsker for sin bror det, han ønsker for sig selv." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]

Svar: Det er at møde andre med et åbent og venligt ansigt, ledsaget af glæde, smil, venlighed og et udtryk for oprigtig glæde ved samvær med mennesker.
Det er det modsatte af at møde folk med et surt og afvisende udtryk, hvilket virker frastødende og skaber afstand.
Betydningen af dette er understreget i flere aḥādīth. Blandt dem er følgende, hvor Abū Dharr (må Allāh være tilfreds med ham) beretter: ’Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde til mig’: ”Undervurder aldrig nogen god handling – selv ikke at møde din bror med et åbent ansigt.” [Ṣaḥīḥ Muslim]
Desuden sagde Senndebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "At møde din bror med et smil er en Ṣadaqah (velgørenhed) for dig .” [Djām‘i At-Tirmidhī]

Svar: Det er enten at ønske, at en andens velsignelse forsvinder, eller at nære modvilje mod, at nogen har fået en velsignelse.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Og mod det onde fra en misunder, når han misunder.” [Sūrah Al-Falaq:113:5]
Anas ibn Mālik (må Allāh være tilfreds med ham) beretter, at Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”I skal ikke nære had mod hinanden, ikke misunde hinanden og ikke vende jer bort fra hinanden. Vær – som Allāhs tjenere – brødre.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Det er at gøre nar af sin muslimske bror eller nedgøre ham, og dette er ikke tilladt i islām.
Allāh, den ophøjede, siger i forbindelse med forbuddet mod dette: ”O I, som tror! Ingen gruppe må gøre nar ad en anden gruppe; måske er de bedre end dem. Og ingen kvinder må gøre nar ad andre kvinder; måske er de bedre end dem. Og nedgør ikke hinanden og kald ikke hinanden øgenavne. Dårligt er det (at bruge det) syndige navn, efter (at man har omfavnet) troen. Og de, der ikke angrer, er de uretfærdige.” [Sūrah Al-Ḥudjurāt:49:11]

Svar: Det er, at man ikke anser sig selv for hævet over andre, og derfor hverken foragter mennesker eller afviser sandheden, når den fremføres.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Og den Barmhjertiges tjenere er dem, der går ydmygt på jorde.” [Sūrah Al-Furqan: 25:63] Det vil sige: De er beskedne og ikke hovmodige.
Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Ingen ydmyger sig for Allāhs skyld uden at Allāh ophøjer ham.” [Ṣaḥīḥ Muslim]
Og Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde også: ”Sandelig, Allah har åbenbaret til mig, at I skal være ydmyge, så ingen hæver sig over andre, og ingen undertrykker en anden.” [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar:
1. Kibr over for sandheden – dvs. at afvise og ikke anerkende den, når den fremføres.
2. Kibr over for mennesker – dvs. at foragte dem og se ned på dem.
Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Ingen vil træde ind i Paradiset, hvis der blot findes vægten af et atom af hovmod i hans hjerte.” En mand spurgte: 'Hvad nu, hvis en mand kan lide at gå i pænt tøj og i flotte sko?' Han, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, svarede: ”Allāh er smuk og elsker skønhed. Hovmod er at forkaste sandheden og at foragte mennesker.” [Ṣaḥīḥ Muslim]
• Batar al-ḥaqq (بَطَرُ الحَقِّ): At forkaste sandheden, Det vil sige at afvise den.
• Ghamṭ an-nās (غَمْطُ النَّاسِ): At foragte andre og betragte dem som underlegne.
• At gå i pænt tøj eller have fine sko er ikke en form for hovmod i sig selv.

Svar:
a. Bedrageri i forbindelse med køb og salg, hvilket indebærer at skjule fejl eller mangler ved varen.
b. Bedrageri i tilegnelsen af viden, eksempelvis ved at snyde under eksamener.
c. Bedrageri i tale, såsom at afgive falsk vidnesbyrd eller lyve.
d. At man ikke holder det, man siger, eller det, man aftaler med andre.
Med hensyn til forbuddet mod bedrageri berettes det, at Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, engang gik forbi en bunke madvarer (ṣubrah), hvorefter han stak hånden ned i den og mærkede, at hans fingre blev våde. Han sagde da: "Hvad er dette, o ejermand?". Han svarede: 'Den er blevet ramt af regn, O Allāhs Sendebud.' Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, svarede:
"Burde du så ikke have lagt det øverst på maden, så folk kunne se det? Den, der bedrager, hører ikke til mig." [Ṣaḥīḥ Muslim]
Ṣubrah (صُبْرَة) betegner en bunke eller stak af fødevarer.

Svar: Ghībah er at omtale din muslimske bror på en måde, han ville misbillige, mens han ikke er til stede.
Allāh, den ophøjede, siger: "Og bagtal ikke hinanden. Vil en af jer kunne lide, at han spiser sin døde broders kød? [Nej], I vil afsky det. Og frygt Allāh. Sandelig, Allāh er evigt tilgivende, meget barmhjertig." [Sūrah Al-Ḥudjurāt:49:12]

Svar: Det er at viderebringe tale mellem folk med det formål at skabe splid iblandt dem..
Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "En, der bærer sladder, vil ikke træde ind i Paradiset." [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Det er at være doven eller uvillig til at gøre det gode og det, som mennesket er forpligtet til at gøre..
Dette inkluderer også forsømmelighed i at udføre religiøse forpligtelser.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Sandelig, hyklerne [tror, at de] bedrager Allāh, men Han [er den, der] efterlader dem i bedrag. Og når de stiller sig op til aṣ-Ṣalāh (bønnen), stiller de sig dovent op [og kun] for at vise sig for folk. Og de ihukommer ikke Allāh, men kun en smule.” [Sūrah An-Nisā’:4:142]
Derfor bør den troende holde sig fra dovenskab, passivitet og sløvhed, og i stedet bestræbe sig på at handle, være virksom og udvise flid og stræbsomhed i dette liv på en måde, der behager Allāh, den ophøjede.

Svar:
1. Prisværdig vrede: Det er den vrede, der opstår for Allāhs, den lovpriste, skyld – når Hans grænser krænkes af de vantro, hyklerne eller andre.
2. Uhensigtsmæssig: Det er den form for vrede, der får en person til at sige eller gøre noget, som ikke sømmer sig.
Måder at behandle uhensigtsmæssig vrede på:
a. At foretage wuḍū’ (rituel afvaskning).
b. At sætte sig ned, hvis man står – og at lægge sig ned, hvis man sidder.
c. At følge Profetens, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, råd: "Bliv ikke vred!"
d. At kontrollere sig selv og undgå at handle impulsivt i vrede.
e. At søge beskyttelse hos Allāh mod den satan, den udstødte.
f. At tie stille og bevare roen.

Svar: Det er, at have til hensigt, at afsløre og undersøge andres private forhold, hemmeligheder eller personlige forhold, især det, som personen ikke ønsker, at andre skal vide.
Eksempler på forbudte former for at udspionere inkluderer:
• At betragte eller overvåge andres hjem for at afdække private forhold eller hemmeligheder.
• At lytte til samtaler mellem personer uden deres samtykke eller viden.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Og udspionér ikke.” [Sūrah Al-Ḥudjurāt:49:12]

Svar:
• Isrāf (overforbrug): Det handler om at bruge penge uden rettidig nødvendighed, og det modsatte er : Bukhl (nærighed): Det handler om at nægte at give, hvad man er forpligtet til.
Og den korrekte tilgang er en balance mellem dem begge, og at en muslim udviser generøsitet.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Og de, som, når de giver, hverken er ødsle eller gerrige. Og det [deres forbrug] er moderat imellem disse [to ekstremer].” [Sūrah Al-Furqān:25:67]

Svar:
Fejhed er at være bange for noget, man ikke bør frygte.
For eksempel frygt for at tale sandheden eller at afvise det onde.
Mod: Det er at træde frem for sandheden, som for eksempel modet til at kæmpe på slagmarken i jihad for at forsvare Islam og muslimerne.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, pleje at sige i sin Du‘ā’ (bøn): "Åh Allah, jeg søger tilflugt hos Dig fra fejhed..."
Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde også: "Den stærke troende er bedre og mere kær hos Allāh end den svage troende, men begge har godt i sig." [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar:
• Som forbandelse og skældsord.
• For eksempel at kalde andre "dyr" eller bruge lignende nedværdigende udtryk.
• At nævne andres skændigheder ved at anvende krænkende, og grove skældsord.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, forbød alt dette og sagde: ”Den troende er ikke den, som angriber/bagtaler/sårer andres omdømme, ej heller den, som forbander, eller den, som taler vulgært og groft.” [Djām‘i At-Tirmidhī og Ibn Ḥibbān]

Svar:
1. At bede Allāh, den ophøjede, om at skænke én god karakter og hjælpe én med at opretholde den.
2. At have bevidsthed om Allah, den ophøjede og den ærede, som overvåger, at Han ved, hvad du gør, hører dig, og ser dig.
3. At mindes belønningen for god karakter, som er en af grundene til at komme ind i paradiset.
4. At tænke over konsekvenserne af dårlig karakter, som er en af grundene til at komme i helvede.
5. At god opførsel bringer Allah, den ophøjede, kærlighed og Hans skabningers kærlighed, mens dårlig opførsel medfører Had og foragt fra Allah og Hans skabninger.
6. At studere Profetens, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, liv og følge hans eksempel.
7. At omgås de gode mennesker og undgå dårlige menneskers selskab.
*******
Den mest betydningsfulde Dhikr er den, hvor både hjertet og tungen er i harmoni.