Svar: Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Lignelsen af den, der husker sin Herre, og den, der ikke husker sin Herre, er som forskellen mellem den levende og den døde.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī].
Denne udtalelse understreger, at et menneskes livs værdi er direkte forbundet med, hvor meget det engagerer sig i at huske og påkalde Allāh, den ophøjede.

Svar:
a) Dhikr behager Ar-Raḥmān (den mest nådige) og tiltrækker Hans nåde.
b) Dhikr driver satan og hans onde påvirkninger væk.
c) Og det beskytter muslimen mod ondskab.
d) Dhikr fører til belønning og goder [i denne verden og i det hinsidige].

Svar: Den bedste Dhikr er: ”Der er ingen gud værdig til tilbedelse undtagen Allāh.”
(Lā i-lā-ha il-lal-lāh). [Jām‘i At-Tirmidhī og Sunan Ibn Mādjah].

Svar: Man bør sige: ”Al lovprisning tilkommer Allāh, der gav os liv efter at have ladet os dø, og til Ham er opstandelsen.”
(Al-ḥam-du lil-lā-hil-la-dhī aḥ-yā-nā ba‘-da mā a-mā-ta-nā, wa i-lay-hinn-nu-shūrr). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Man bør sige: ”Al lovprisning tilkommer Allāh, der har klædt mig i dette tøj og forsynet mig med det uden nogen styrke eller magt fra min side.”
(Al-ḥam-du lil-lā-hil-la-dhī ka-sā-nī hā-dhā ath-thawb wa ra-za-qa-nī-hi min ghay-ri ḥaw-lin minn-nī wa lā quw-wah). [Sunan Abī Dāwūd, Djām‘i At-Tirmidhī og andre udover dem].

Svar: Man bør sige: ”I Allāhs navn.”
(Bis-mil-lāh). [Djām‘i At-Tirmidhī].

Svar: Man bør sige: ”O Allāh, al lovprisning tilkommer Dig, Du har klædt mig i dette [tøj]. Jeg beder Dig om dets bedste og om det bedste, det er skabt til. Og jeg søger tilflugt hos Dig fra dets onde og fra det onde, det er skabt til.”
(Allā-humm-ma la-kal-ḥam-du ann-ta ka-saw-ta-nī-hi, as’-a-lu-ka khay-ra-hu wa khay-ra mā ṣa-na-‘a la-hu, wa a‘-ū-dhu bi-ka min sharr-ri-hi wa sharr-ri mā ṣa-na-‘a la-hu). [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

Svar: Når man ser nogen iført nyt tøj, bør man sige: ”Må det blive slidt, og måtte Allāh, den ophøjede, give [dig] en erstatning, der er endnu bedre.“
(Tubb-lī wa yukh-li-fu Allā-hu Ta-‘ā-lā). [Sunan Abī Dāwūd].

Svar: Man bør sige: ”O Allāh, jeg søger tilflugt hos Dig fra de onde og synder/mod de onde mandlige og kvindelige jinn.”
(Allā-humm-ma inn-nī a‘-ū-dhu bi-ka mi-nal-khub-thi wal-kha-bā-'ith). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Man bør sige: ”[O Allāh] Jeg beder om Din tilgivelse.”
(Ghuf-rā-nak) [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

Svar: Man bør sige: ”I Allāhs navn.” (Bis-mil-lāh) [Sunan Abī Dāwūd og andre udover ham].

Svar: Man bør sige: ”Jeg vidner om, at der ikke er nogen gud [der har ret til at blive tilbedt] undtagen Allāh. Han er alene. Han har ingen partner. Jeg vidner om, at Muḥammad er Hans tjener og Sendebud).”
(Ash-ha-du an lā i-lā-ha il-lal-lā-hu waḥ-da-hu lā sha-rī-ka lahu, wa ash-ha-du ann-na Mu-ḥamm-ma-dan ʿabb-du-hū wa ra-sū-luh) [Ṣaḥīḥ Muslim].

Svar: Man bør sige: ”I Allāhs navn, jeg stoler på Allāh, og der er ingen magt eller styrke undtagen gennem Allāh.”
(Bis-mil-lāh, ta-wak-kal-tu ʿa-lal-lā-hi, wa lā ḥaw-la wa lā quw-wa-ta il-lā bil-lāh) [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

Svar: Man bør sige: ”I Allāhs navn træder vi ind, og i Allāhs navn går vi ud, og til Allāh, vores Herre, sætter vi vores lid og tillid.” Derefter skal man hilse på sin familie.”
Bis-mil-lāhi, wa-ladj-nā, wa bis-mil-lā-hi, kha-radj-nā, wa ʿa-lal-lā-hi rab-bu-nā ta-wak-kal-nā [Sunan Abī Dāwūd].

Svar: "Allāhummā iftaḥ lī abwāba raḥmatika (O Allāh, åbn for mig dørene til Din barmhjertighed)." [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Man bør sige: ”O Allāh, jeg beder Dig om Din nåde”
(Allā-humm-ma inn-nī as-ʾa-lu-ka minn faḍ-lik) [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Man bør gentage det samme som Mu‘adhdhin (bønnekalderen), undtagen ved ”Kom til Ṣalāh (bøn).”
(Ḥayy-ya ‘a-laṣ-Ṣa-lāh)"
og ”Kom til succes”
(Ḥayy-ya ‘a-lal-fa-lāḥ),
hvor man siger: ”Der er ingen magt eller styrke undtagen ved Allāh.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Efter Ādhān sender man Ṣalawāt (velsignelser) over Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham. [Ṣaḥīḥ Muslim]
Derefter bør man recitere følgende Du‘ā’ (bøn): "O, Allāh! Du, Herren over dette perfekte kald og den bøn, der skal udføres. Skænk Muḥammad [ﷺ] privilegiet [til at gå i forbøn] og eminencen, og ophøj ham til det ypperste podie [i Paradis], som Du har lovet ham." (Allāhumma Rabba hādhi-hidd-da‘ wa-tit-tām-mah, waṣ-Ṣalaat il qā’-i-mah, ā-ti Muḥammadan al-wa-sī-lata wal-faḍī-lah, wabb-‘ath-hu ma-qā-man maḥ-mūda-nil-la-dhī wa-‘at-ta-hu). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]
Bed Du‘ā’ (bøn) mellem Ādhān og Iqāmah, da Du‘ā’ (bøn) i dette tidsrum ikke bliver afvist.

Svar: a) Det anbefales at recitere Āyat-ul-Kursī: “Allāh, der er ingen gud [der har ret til at blive tilbedt,] undtagen Ham. Den evigt levende, opretholderen. Hverken døsighed eller søvn berører Ham. Alt i himlene og på jorden tilhører Ham. Hvem er den, der kan gå i forbøn hos Ham uden Hans tilladelse? Han ved, hvad der er foran dem, og hvad der er bag dem. Og de kan ikke omfatte noget af Hans viden undtagen, hvad Han vil. Hans Kursī (stol) omfatter himlene og jorden, og deres [himlenes og jordens] bevarelse trætter Ham ikke. Og Han er den ophøjede, den mægtige.”
(Allāhu lā ilāha illā huw-al-Ḥayy-yul-Qayyūm. Lā taʾkhu-dhu-hū sina-tun wa lā nawm. Lahu mā fis-sa-mā-wā-ti wa mā fil-arḍ. Man dhal-ladhī yashfa‘u ‘indahu illā bi-idh-nih? Ya‘-la-mu mā bay-na ay-dī-him wa mā khal-fa-hum wa lā yu-ḥī-ṭū-na bi-shay-in min ‘il-mi-hi illā bi-mā shāʾ. Wa-si‘a kurr-siyy-yu-hus sa-mā-wā-ti wal-arḍ, wa lā ya-ū-du-hu ḥif-ẓu-humā, wa Huwal-‘aliyy-yul-‘aẓīm). [Sūrah al-Baqarah:2:255]
b) Og det anbefales at recitere Sūrah Al-Ikhlāṣ I Allāhs navn: Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige.
(Bismillāhirr-Raḥmānirr-Raḥīm) 1. Sig [O, Muḥammad]: "Han, Allāh, er én."
(Qul Huwallāhu Aḥad) 2. Allāhu-ṣ-Ṣamad (Den uafhængige, som alle skabninger er afhængige af).
(Allāhu-ṣ-Ṣamad) 3. Han har hverken avlet nogen, ej heller er Han selv avlet.
(Lam ya-lid wa-lam yū-lad) 4. Og ingen er Hans lige.
(Wa-lam yakun lahu kufuwan aḥad)
[At recitere Sūrah Al-Ikhlāṣ tre gange morgen og aften bringer stor belønning og beskyttelse. Sūrahen opsummerer islāms centrale budskab om Tawḥīd (Allāhs enhed), og dens gentagelse styrker ens tro samtidig med, at den skaber åndelig ro]. [Sūrah Al-Ikhlāṣ:112:1-4] Denne Sūrah bør reciteres tre gange.
I Allāhs navn: Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige
(Bismillāhirr-Raḥmānirr-Raḥīm) 1. Sig [O, Muḥammad]: ”Jeg søger tilflugt hos morgengryets Herre.”
(Qul: A‘ū-dhu bi-Rab-bil-falaq) 2. Mod det onde, som Han har skabt (i al skabelse).
(Minn sharr-ri mā kha-laq) 3. Og mod det onde i nattemørket, når det spreder sig.
(Wa min sharr-ri ghā-si-qin i-dhā wa-qab) 4. Og mod det onde fra dem, som puster på knuderne.
(Wa min sharr-rinn-naf-fā-thā-ti fīl-‘uqad) 5. Og mod det onde fra en misunder, når han misunder.
(Wa min sharr-ri ḥā-si-din i-dhā ḥa-sad)
[Denne Sūrah er en beskyttelsesbøn, der beder om Allāhs, den ophøjede, hjælp mod ondskab, mørkets farer, sort magi og misundelse. Det anbefales at recitere den morgen og aften for at opnå sikkerhed og beskyttelse]. [Sūrah Al-Falaq:113:1-5] Denne Sūrah bør reciteres tre gange.
I Allāhs navn: Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige.
(Bismillāhir-Raḥmānir-Raḥīm). 1. Sig [O, Muḥammad]: ”Jeg søger tilflugt hos menneskenes Herre.
(Qul A-‘ū-dhu bi-Rab-binn-nās). 2. Menneskenes Hersker.
(Ma-li-kinn-nās) 3. Menneskenes Ilāh (gud, der i sandhed er al tilbedelse værdig).
(Ilā-hinn-nās) 4. Mod hviskerens onde, som trækker sig bort (når Allāhs navn bliver nævnt).
(Minn sharr-ril was-wā-sil khann-nās). 5. Den, som hvisker (det onde) i menneskenes hjerter.
(Al-la-dhī yu-was-wi-su fī ṣu-dū-rinn-nās). 6. Fra (de onde blandt) djinnerne og menneskene.
(Mi-nal djinn-na-ti wann-nās). [Sūrah An-Nās:114:1-6] Denne Sūrah bør reciteres tre gange.
"O Allāh, Du er min Herre, der er ingen gud [der har ret til at blive tilbedt] undtagen Dig. Du har skabt mig, og jeg er Din tjener. Jeg holder fast ved Din pagt og løfte, så godt jeg kan. Jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde, jeg har gjort. Jeg erkender Din velsignelse over mig, og jeg erkender min synd. Tilgiv mig, for ingen tilgiver synder undtagen Dig."
(Allā-humm-ma ann-ta rabb-bī, lā i-lā-ha il-lā ann-ta, kha-laq-ta-nī wa-anā ‘abb-du-ka, wa-anā ‘alā ‘ah-di-ka wa wa‘di-ka mas-ta-ṭa‘-tu, a‘ū-dhu bi-ka minn sharr-ri mā ṣa-na‘-tu, a-bū-ʾu la-ka bi-ni‘-ma-ti-ka ‘a-layy-ya, wa a-būʾ-u bi-dhann-bī, fagh-fir lī, fa-inn-na-hu lā yagh-fi-ru adh-dhunūba il-lā ann-ta). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]

Svar: Man bør sige: ”I dit navn, O Allāh, dør og lever jeg.”
(Bis-mi-ka Allā-humm-ma a-mū-tu wa aḥ-yā). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Før man spiser bør man sige: "I Allāhs navn."
(Bis-mil-lāh) Hvis man glemmer dette før måltidet, kan man senere sige, når man husker det: "I Allāhs navn, i begyndelsen og slutningen."
(Bis-mil-lā-hi fī aw-wa-li-hī wa ā-khi-ri-hī) [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

Svar: Når man er færdig med at spise, bør man sige: "Al lovprisning tilkommer Allāh, som har givet mig denne mad og forsynet mig med den, uden nogen magt eller styrke fra min side."
(Al-ḥam-du lil-lā-hil-la-dhī aṭ-‘a-ma-nī hā-dhā, wa ra-za-qa-nī-hī, min ghay-ri ḥaw-lin minn-nī wa lā quw-wah). [Sunan Abī Dāwūd og Sunan Ibn Mājah og andre udover dem].

Svar: Gæstens Du‘ā’ (bøn) for værten bør være: "O Allāh, velsign dem i det, du har forsynet dem med, tilgiv dem og forbarm dig over dem."
(Allā-humm-ma bā-rik la-hum fī-mā ra-zaq-ta-hum, wagh-fir la-hum warr-ḥam-hum). [Ṣaḥīḥ Muslim].

Svar: Når man nyser, bør man sige: "Al lovprisning tilkommer Allāh."
(Al-ḥam-du lil-lāh) Den person, der hører den nysende, bør svare: "Må Allāh forbarme sig over dig."
(Yarr-ḥa-mu-kal-lāh) Hvis den nysende person får dette svar, bør vedkommende derefter sige: "Må Allāh vejlede jer og forbedre jeres tilstand."
(Yah-dī-ku-mul-lā-hu wa yuṣ-li-ḥu bā-la-kum) [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]

Svar: Når man rejser sig fra en forsamling, bør man sige: "Ære være Dig, O Allāh, og al lovprisning tilkommer Dig. Jeg bevidner, at der ingen gud [der har ret til at blive tilbedt] undtagen Dig. Jeg beder om Din tilgivelse og vender mig i anger til Dig."
(Subb-ḥā-na-kal-lā-humm-ma wa bi-ḥam-dika, ash-ha-du an lā i-lā-ha il-lā Ann-ta, as-tagh-fi-ru-ka wa a-tū-bu i-layk). [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī og andre udover dem]

Svar: Man bør fremsige følgende Du‘ā’ (bøn):
"I Allāhs navn, og al lovprisning tilkommer Allāh:
Lovprist være den, der har undertvunget det for os. Og vi kunne ikke have magtet det. Og sandelig, vi skal vende tilbage til vores Herre.” [Sūrah Az-Zukhruf:43:13-14].
Al lovprisning tilkommer Allāh, al lovprisning tilkommer Allāh, al lovprisning tilkommer Allāh.
Allāh er den største, Allāh er den største, Allāh er den største. Ære være Dig O Allah! Jeg har begået uret mod mig selv, så tilgiv mig, for ingen tilgiver synder undtagen Dig."
Bis-mil-lā-hi, wal-ḥam-du lil-lāhi,
Subb-ḥā-nal-la-dhī sakh-kha-ra la-nā hā-dhā wa mā kunn-nā la-hu muq-ri-nīn. Wa inn-nā i-lā rab-bi-nā la-mun-qa-li-būn. [Sūrah Az-Zukhruf:43:13-14]
Al-ḥam-du lil-lāh, Al-ḥam-du lil-lāh, Al-ḥam-du lil-lāh,
Allā-hu ak-bar, Allā-hu ak-bar, Allā-hu ak-bar.
Subb-ḥā-na-kal-lā-humm-ma inn-nī ẓa-lam-tu naf-sī fagh-firr lī; fa-inn-na-hū lā yagh-fi-ru adh-dhu-nū-ba il-lā ann-ta. [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

Svar: Man bør fremsige følgende Du‘ā’ (bøn):
«Allah er Den største, Allah er Den største, Allah er Den største
(Lovprist være den, der har undertvunget det for os. Og vi kunne ikke have magtet det. Og sandelig, vi skal vende tilbage til vores Herre). [Sūrah Az-Zukhruf:43:13-14].
O Allāh, vi beder Dig i denne rejse om dyd, gudsfrygt og handlinger, som Du er tilfreds med.
O Allāh, gør denne rejse let for os og forkort dens afstand.
O Allāh, Du er vores ledsager på rejsen og beskytteren af vores familier.
O Allāh, jeg søger tilflugt hos Dig fra rejsens besvær, et trist syn og en dårlig tilbagevenden i formue og familie»."
Allā-hu ak-bar, Allā-hu ak-bar, Allā-hu ak-bar
Subb-ḥā-nal-la-dhī sakh-kha-ra la-nā hā-dhā wa mā kunn-nā la-hu muq-ri-nīn. 13
Wa inn-nā i-lā rab-bi-nā la-mun-qa-li-būn. 14 [Az-Zukhruf: 13-14]
Allā-humm-ma inn-nā nas-’a-lu-ka fī sa-fa-ri-nā hā-dhā al-birr-ra watt-taq-wā wa min al-‘a-ma-li mā tar-ḍā. Allā-humm-ma haw-win ‘a-lay-nā sa-fa-ra-nā hā-dhā, wa-ṭ-wi ‘ann-nā bu‘-dah. Allā-humm-ma ann-taṣ-ṣā-ḥi-bu fis-sa-farr, wal-kha-lī-fa-tu fil-ahl. Allā-humm-ma inn-nī a‘-ū-dhu bi-ka min wa‘-thā’-is-safar, wa ka’-ā-ba-til-man-ẓar, wa sū’-il-mun-qa-lab, fil-mā-li wal-ahl.
Når man vender tilbage fra rejsen, tilføjer man: "Vi vender tilbage, angrende, tilbedende og lovprisende vores Herre."
(Ā'-i-bū-na, tā'-i-bū-na, ‘ā-bi-dū-na, li-rab-bi-nā ḥā-mi-dūna). [Ṣaḥīḥ Muslim].

Svar: Den rejsende bør fremsige følgende Du‘ā’ (bøn):
"Jeg betror jer til Allāh, Han som aldrig mister det, der bliver betroet til Ham."
As-taw-di‘u-ku-mul-lā-ha al-la-dhī lā ta-ḍī‘u wa-dā-i‘-u-hu. [Musnad Aḥmad og Sunan Ibn Mājah].

Svar: Den hjemmeværende bør fremsige følgende Du‘ā’ (bøn):
"Jeg betror din religion, der er betroet dig og din afslutning på dine handlinger til Allāh."
As-taw-di‘ul-lā-ha dī-na-ka, wa a-mā-na-ta-ka, wa kha-wā-tī-ma ‘a-ma-li-ka. [Musnad Aḥmad og Jām‘i At-Tirmidhī].

"Der er ingen gud [der har ret til at blive tilbedt] undtagen Allāh. Han er alene. Han har ingen partner. Ham tilhører herredømmet, og Ham tilkommer al lovprisning. Han giver liv og giver død, og Han er den levende, som aldrig dør. I Hans hånd ligger det gode. Sandelig, Han er i stand til at gøre alt."
Lā i-lā-ha il-lal-lā-hu waḥ-da-hu, lā sha-rī-ka la-hu, la-hul-mul-ku, wa la-hul-ḥam-du, yuḥ-yī wa yu-mī-tu, wa hu-wa ḥayy-yun lā ya-mū-tu, bi-ya-di-hil-khayr, wa hu-wa ‘a-lā kul-li shay-’in qa-dīr. [Jām‘i At-Tirmidhī og Sunan Ibn Mājah].

Svar: Når man oplever vrede, anbefales det at sige: ”Jeg søger tilflugt hos Allāh mod Satan, den udstødte.”
(A-‘ū-dhu bil-lā-hi mi-nash-shay-ṭā-nirr-ra-djīm). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Man bør sige: ”Må Allāh belønne dig med det bedste.”
(Dja-zā-kal-lā-hu khay-ran). [Jām‘i At-Tirmidhī]

Svar: Man bør sige: ”I Allāhs navn.”
(Bis-mil-lā-h). [Sunan Abī Dāwūd]

Svar: Man bør sige: ”Al lovprisning tilkommer Allāh, som med Hans velsignelse fuldendes de gode gerninger.”
(Al-ḥam-du lil-lā-hil-la-dhī bi-ni‘-ma-ti-hi ta-tim-muṣ-ṣā-li-ḥāt). [Berettet af Al-Ḥākim og andre udover ham]

Svar: Man bør sige: ”Al lovprisning tilkommer Allāh i enhver situation.”
(Al-ḥam-du lil-lā-hi ‘a-lā kul-li ḥāl). [Ṣaḥīḥ Al-Jām‘i]

Svar: Man giver Salām (fredshilsen ) ved at sige: ”Fred være med jer, Allāhs barmhjertighed og velsignelser være over jer.”
(As-sa-lā-mu ‘a-lay-kum wa raḥ-ma-tul-lā-hi wa ba-ra-kā-tu-hu) Den, der modtager hilsenen bør svare: ”Og fred være med jer, Allāhs barmhjertighed og velsignelser være over jer.”
(Wa ‘a-lay-ku-mus-sa-lā-mu wa raḥ-ma-tul-lā-hi wa ba-ra-kā-tu-hu). [Jām‘i At-Tirmidhī, Sunan Abī Dāwūd og andre udover dem]

Svar: Man bør sige: ”O Allāh, send nyttig regn.”
(Allā-humm-ma ṣay-i-ban nā-fi-‘an). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]

Svar: Man bør sige: ”Vi har fået regn ved Allāhs velsignelse og barmhjertighed.”
(Mu-ṭirr-nā bi-faḍ-lil-lā-hi wa raḥ-ma-ti-hi). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Man bør sige: ”O Allāh, jeg beder Dig om det gode ved vinden og søger tilflugt hos Dig fra dens onde.”
(Allā-humm-ma inn-nī as-’a-lu-ka khay-ra-hā wa a-‘ū-dhu bi-ka minn sharr-ri-hā). [Sunan Abī Dāwūd og Sunan Ibn Mājah].

Svar: Man bør sige: ”Lovprist er den, som torden lovpriser med Hans ros, og englene i ærefrygt for Ham."
(Subb-ḥā-nal-la-dhī yu-sab-bi-hurr-ra‘-du bi-ḥam-di-hi wal-ma-lā-'i-ka-tu min khī-fa-ti-hi). [Muwaṭṭa’ Imām Mālik].

Svar: Det anbefales at sige: ”Al lovprisning tilkommer Allāh, som har beskyttet mig mod det det, Han har prøvet dig med, og har givet mig fortrin over mange af dem, Han har skabt."
(Al-ḥam-du lil-lā-hil-la-dhī ‘ā-fā-nī mimm-mā ibb-ta-lā-ka bi-hi, wa faḍḍ-ḍa-la-nī ‘a-lā ka-thī-rin mimm-mān kha-la-qa taf-ḍī-lan) [Jām‘i At-Tirmidhī].

Svar: I en ḥadīth siger Profeten (må fred og velsignelser være over ham): ”Hvis en af jer ser noget hos sin bror, sig selv eller sin ejendom, som han beundrer, [så bed for ham om velsignelse] for den onde øje er en realitet.” [Musnad Aḥmad og Sunan Ibn Mājah og andre udover dem].

Svar: Man sender Ṣalawāt (velsignelser) over Profeten (må fred og velsignelser være over ham) ved at sige: ”O, Allāh, send dine velsignelser over Muḥammad og over Muḥammads familie, ligesom som Du sendte velsignelser over Ibrāhīm og over Ibrāhīms familie. Sandelig, Du er den lovpriste, den majestætiske. O, Allāh, velsign Muḥammad og Muḥammads familie, som Du velsignede Ibrāhīm og Ibrāhīms familie. Sandelig, Du er den lovpriste, den majestætiske.”
(Allā-humm-ma ṣal-li ‘a-lā Mu-ḥamm-ma-din wa ‘a-lā ā-li Mu-ḥamm-ma-din, ka-mā ṣal-lay-ta ‘a-lā Ibb-rā-hī-am, wa ‘a-lā ā-li Ibb-rā-hī-ma, inn-na-ka ḥa-mī-dun ma-djīd, Allā-humm-ma bā-rik ‘a-lā Mu-ḥamm-ma-din wa ‘a-lā ā-li Mu-ḥamm-ma-din, ka-mā bā-rak-ta ‘a-lā Ibb-rā-hī-ma, wa ‘a-lā ā-li Ibb-rā-hī-ma, inn-na-ka ḥa-mī-dun ma-djīd). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]
*******